At være ensom er ikke det samme som at være alene. Vi kan sagtens føle os ensomme, selvom vi er omgivet af mennesker, ligesom vi kan være alene uden at føle os ensomme…
Det er muligt at bryde ensomheden.
Det at være alene kan vælges til, mens ensomhed er en ufrivillig, indre tilstand, som gør ondt. Ensomhed er, når du ikke føler, at du rigtigt hører til nogen steder, at ingen rigtigt sætter pris på dig og i værste fald; at ingen ville savne dig, hvis du ikke var her længere.
Det kan være rigtig svært at tale om ensomhed. Ensomheden ses ofte som en form for lavstatussymbol i vores moderne livsstil. Men ensomheden kan ramme alle, og heldigvis er der masser af muligheder for at bryde med den.
Ensomhed kan være en konsekvens af mange forskellige omstændigheder, og kan opleves i forbindelse med tab, sorg og savn for eksempel i tilfælde af skilsmisse eller dødsfald hos kæreste, familie eller venner.
Med ensomhed følger ofte skyldfølelse. Det kan være, at du skammer dig over at være ensom, og det er svært at tale med andre, og det kan forstærke trangen til at isolere sig. På den måde fastholdes og forværres ensomhedsfølelsen, og du kan miste tilliden til dine omgivelser; du tror måske ikke længere på, at der er nogen, der kan være oprigtigt interesserede i dig.
Det kan få dig til at trække dig endnu længere ind i dig selv, og måske kommer du til at virke afvisende og ligeglad – og den facade kan forstærke ensomheden og isolationen.
Vedvarende ensomhed kan føre til lavt selvværd og til nedtrykthed og depression – og omvendt.
Det kan også være, at du føler dig ensom uden at kunne pege på en konkret grund eller årsag til det.
Det kræver mod at tage det første skridt til at tage første skridt ud af ensomheden.
