Lavt selvværd


At gå rundt med et lavt selvværd gør livet vanskeligt. Vi bliver usikre sammen med andre, undgår måske kontakt og leder hele tiden efter bekræftelse, mens vi fortæller os selv, at vi er dårligere end andre…

Det er også normalt at komme til at tolke andres adfærd over for en negativt, uden vi ved, om den er det.

Lavt selvværd giver sig ofte udtryk i, at vi tænker andre er bedre end os. At vi fortæller os selv negative ting, som ”Jeg kan heller aldrig finde ud af noget”. Selvværdsfølelsen dannes tidligt i vores liv, så ofte kan den hænge sammen med mangel på kærlighed, mobning eller overgreb. Måske har vi fået at vide, at vi ikke er gode nok eller været i et miljø, hvor vi har følt os forkerte.

Et terapeutisk forløb vil ofte være en stor støtte i arbejdet med at opbygge selvværdet. I terapien hjælpes du med at finde dine styrker og kompetencer. Et styrket og udviklet selvværd hjælper dig til at stå igennem svære situationer og mindsker din usikkerhed og tvivl på dig selv.

 

 

Efterår i skoven 2_slider