At være pårørende til en syg eller en misbruger er en meget hård psykisk belastning. Ofte glemmer vi os selv, da alt handler om den anden…
Det kan være svært at stå på sidelinjen, når en af dine nærmeste får en alvorlig sygdom – enten fysisk eller psykisk. Stemmen i dit indre dikterer, at du skal være stærk. Men indeni lurer angsten. Kan man både rumme den pårørendes smerte og sin egen utilstrækkelighed?
Langt de fleste pårørende oplever en magtesløshed og tror også, at det forventes af dem, at de skal være tapre. At man skal være den stærke og for eksempel ikke må blive vred.
Det er hårdt fysisk, psykisk og socialt. Måske skal vi som pårørende klare flere fysiske opgaver i hjemmet, samtidig med at de pårørende også er under psykologisk pres, fordi vi skal være der for den syge, for børnene og andre familiemedlemmer
Vi glemmer at mærke vores egne behov, men bliver rigtig dygtige til at mærke andres behov. Hvis vi både glemmer os selv og presser os selv igennem længere tid risikerer vi, at få en depression eller udvikle stress.
Som pårørende kan det derfor være hjælpsomt at hente støtte i terapien – også forebyggende.
